Ideal Standard Scandinavia ApS · Fynsvej 9 · DK-5500 Middelfart · Tlf.: +45 75 84 10 10

Aarhus Havnecenter
Aarhus Havns nye havnecenter forener en lang række centrale havnefunktioner i ét samlet kompleks, som er anlagt med stor fleksibilitet og tilpasningsdygtighed.
I centeret findes bl.a havnens administration, værksteder og lagre, kundemodtagelse, sikkerhedskontrol og velfærdsfaciliteter samt et offentlig kantineafsnit og yderligere udlejningsarealer til havnerelaterede virksomheder, så der dannes en klynge af aktivitet og fælles brug af funktioner. Brugerne er følgeligt ligeså mangfoldige, fra Aarhus Havns personale over håndværkere, havnearbejdere til lodser, lastbilschauffører og gæster m.fl.
Centeret ligger i umiddelbar nærhed til havnens vigtigste driftsområder som containerterminalen og multiterminalen og udnytter den spektakulære beliggenhed ved at skabe udsigt og åbenhed hele vejen rundt. Med afsæt i tanken om bedst mulig fleksibilitet er centeret tegnet som et iskrystal, som løbende kan udvides med flere fløje uden at fremstå ufuldendt forinden.
Valgte produkter: A1 F1097AA og F1092AA
Bygherre: Aarhus Havn
Hovedentreprise: NCC Construction Denmark A/S
Arkitekt: C. F. Møller A/S
Ingeniør: MOE
Omfang: 13000 m² (heraf ca. 8.000 m² kontor)
År: 2016
Følg os her